En behandling tager 1 – 1½ time.

Behandlingen indledes med en samtale, hvor jeg spørger ind til klienten. Der aftales, hvad der ønskes hjælp til fx træthed, smerter, sygdom, allergi, stress, angst, sorg eller andre fysiske eller psykiske udfordringer. Der opstilles evt. et mål for behandlingen. Derefter kan selve behandlingen begyndes. Jeg tester via muskeltest på armen, og jeg kan også fingerteste, det gør behandlingen hurtig og effektiv.

For at få kroppen i balance behandles der via massage på akupressur punkter, stressfrigørelse, samtale eller et utal af andre metoder og øvelser. Det er klientens krop, der fortæller, hvad der helt specifikt skal arbejdes med.

Kinesiologi kan bruges når du vil:

- Genskabe balance i krop, psyke og sjæl

- Opnå et mål i livet - Behandle angst, sorg, selvbebrejdelse og andre dybtiggende sår

- Lytte til de budskaber din krop, psyke eller sjæl sender til dig

- Styrke kroppens selvhelbredende evner

Vitamin- og mineraltest

Der kan efterfølgende være nødvendigt at følge op med kosttilskud. Når kroppen er i balance, så kan tilskuddene bedre optages og udnyttes. Jeg tester ind, hvad og hvor meget den enkelte har brug for. Jeg er tilhænger af, at man kun tager få tilskud, og jeg oplever, at efter en eller flere behandlinger samt en sund levevis, så er det minimalt, hvad der er nødvendigt at tage. Jeg laver også test ift. medicin, hvor jeg finder ud af, om kroppen og hjernen kan tåle den medicin, som man tager. I mange tilfælde har man brug for et tilskud, for at kunne tåle medicinen.